Ungekompasset...

Jeg har været til forpremiere!
Ikke til teater eller film forestilling.. Nej, til forpremiere på UNGEKOMPASSET.
For ca. 2½ uge siden var jeg sammen med en vel omkring 100 andre, til forpremiere i Landstingssalen på Christiansboeg (jo,jo - fint var det skam;O) ) for at høre om ungekompasset.dk!
Ungekompasset er en database/hjemmeside skabt i samarbejde mellem Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri og Det Sociale Netværk og er udviklet for og med unge.


Ungekompasset.dk skriver om sig selv:

"Ungekompasset.dk er en digital GPS, hvor unge psykisk sårbare, venner og familie kan søge oplysninger om, hvor de kan gå hen for at få hjælp. Det er første gang, at både private og offentlige tilbud bliver samlet et sted.

Hvad finder du på Ungekompasset.dk?

Du finder bl.a. en søgedatabase, hvor du nemt og enkelt kan søge efter, hvad der findes af muligheder for hjælp og støtte der, hvor du bor. Du kan søge på alt lige fra nærmeste psykiatriske skadestue over støttegrupper, caféer, fritidsklubber, behandlingstilbud og til rådgivning og telefonlinjer. 

På Ungekompasset.dk kan du også høre unge fortælle om, hvordan det er at leve med psykiske problemer og at få hjælp til at komme videre. Læs deres historier og bidrag evt. med din egen og find fakta-ark om psykiske lidelser.

Du kan også blive klogere på muligheder for støtte, hvis du er under uddannelse eller tænker på at gå i gang med en uddannelse. Ungekompasset har lavet en Uddannelsesguide med oplysninger om de forskellige muligheder, der er for hjælp og støtte, og hvem man skal kontakte for at komme i gang. Endelig finder du også gode råd til at komme godt gennem studiet."


Jeg mener det kan blive en god og brugbar side, både for den unge og for pårørende og professionelle som et søgeredskab.
Nu skal der så fyldes på med informationer. Hvis du kender til noget som endnu ikke er at finde på ungekomasset.dk, så informér ungekompasset.dk om det... Under "OM UNGEKOMPASSET" kan du finde informationer om hvem,hvad og hvordan...

Hold da op det er lang tid siden vi har været her....

Så er sommeren gået på hæld og vi er ved at være vendt tilbage til hverdagen.
Sommeren hos os har dog været noget anderledes end vi havde regnet med...
Vi har været gennem en recovery-proces...

Hvordan nu det?
Jo!...
Et af vores børn (11år) havde gennem noget tid, ændret adfærd. Hun var blevet træt, uoplagt, indadvendt, opfarende, vrissende, var begyndt at tabe sig og var meget af tiden bare "flad"...  i både humør og energi.
Da hun så også begyndte at miste appetitten og samtidig drak mere og mere vand, begyndte vi at lægge 2 og 2 sammen...
Dette kunne ikke længere bare tilskrives et barn på vej ind i teenage-årene. Der var noget andet i vejen.
Så op til lægen.. som efter tests og undersøgelser, sendte os akut til børnemodtagelsen på hospitalet.
For vi havde gættet rigtigt.... Hun har Diabetes type 1.

Vi har brugt sommeren på at lære og forholde os til at vi har et barn med en livslang lidelse!!! Vores barn var ikke bare en up-coming teenager.
Så vi har lært at tælle kulhydrater, at give insulin i maveskind og lår, at måle blodsukker, at undervise familie, kammerater, lærere og alle mulige andre i hvad det vil sige at have Diabetes type 1.

Det har fyldt meget (og gør det jo stadig ind imellem) for os alle. Det var, til trods for vores forudanelse, et chok som i løbet af "no time" blev afløst af bebrejdelsen over ikke at have opdaget det tidligere.
Total irrationel tanke, men sikkert for de fleste forældre en helt almindelig reaktion. Dernæst kom tanken.."er det arveligt...?", "hvor i al verden har hun fået det fra...?"...hende som ALTID har været den sundeste af os alle.
Og NEJ...Diabetes 1 er ikke arvelig. Den rammer alle aldre, kvinder og mænd, passive og aktive, sunde og usunde...der er ingen mønster i hvem der får den. Derfor er der heller ingen mulighed for at forebygge for sygdommen.

Det er så småt ved at finde sit naturlige leje - og så alligevel ikke helt...
For en bugspytkirtel holder ikke bare op fra den ene dag til den anden, med at producere insulin. Den er lidt som en gammel motor, der er lige ved at brænde sammen. Bedst som man tror at nu kan den ikke mere,  smører man den lidt hist og her og så tager den lige en tørn til..velvidende at den kører på lånt tid. Bugspytkirtlen producerer insulin i et par timer eller dage..lige som det passer den, indtil den endeligt stopper. Så vi kan ikke bare tage for givet at så og så meget kulhydrat-indtag, udløser at der skal gives så og så meget insulin...
Den driller - gør den, den bugspytkirtel!
Det eneste som er sikkert, er at den indenfor en periode fra nu og måske 2 år frem, holder endegyldigt op med at virke...

Vores barn som nu skal vænne sig til at have Diabetes, er bare super sej!!
Samme dag som det blev konstateret, gav hun sig selv insulin og har gjort det siden. Hun har ladet os give hende det og vi har alle fået målt blodsukker af hende (indrømmet...med hjertet oppe i halsen!! for hvad nu hvis vi også havde det uden at vide det...!...det har vi ikke.)
Ind imellem bliver hun ked af det og/eller vred over at have fået Diabetes, men er samtidig også meget glad for at have fundet ud af hvorfor hun har haft det så skidt og været så gal.....
- hun kunne ikke gøre for det....!!
Hun kan selv mærke enorm positiv forskel på sig selv...
...og vi har fået vores glade, aktive, kreative, humørbombe tilbage.



Men det har da ind imellem været hårdt! Hårdt at vide at hun har Diabetes resten af livet, at se hvor ked af det hun ind imellem bliver over sit nye liv, hårdt at tænke på hvor længe mon hun har haft diabetes inden det blev konstateret.
Vi er ved at få det integreret og vænne os til, at vi hele tiden skal have Diabetes i baghovedet...
"Har du husket at tage insulin, blodsukker apparat, brød og juice med? Har du husket mobilen og er der strøm på? Hvad er blodsukkeret nu? Har du taget din insulatard?....."
Det er ting og tanker, som indtil vores barn er gammel nok og har lært alt selv,
er en uundgåelig del af vores liv.

Nu hvor vi så småt har fundet fodfæste i vores nye dagligdag, skal vi til at lære dels os selv og dels omgivelserne, at vores barn er et helt almindeligt barn - hun er bare nødt til at holde lidt mere øje med sig selv. Hun skal behandles som alle andre og ikke som en særlig syg og skrøbelig stakkel.

Hun må det hele...!!..vi skal bare tænke os om...

Prioritering af ressourcer...

I efterhånden mange år har det offentlige over en bred kam, stået for skud i bestræbelserne på at finde penge til at holde velfærds Danmark kørende. Der er blevet omstruktureret, nedlagt sengepladser, skåret i personalet - såvel det administrative som "de varme hænder", indført lukkedage i daginstitutionerne og meget, meget mere!

I bl.a. Dagbladet Information, kunne man torsdag den 2. juni i år (2011) læse følgende:

"De psykiatriske patienter og deres pårørende er endnu en gang taberne i det økonomiske spil mellem regeringen og regionerne. Sådan lyder kritikken fra flere sider efter torsdagens aftale om den økonomiske ramme for 2012.

- Aftalen er markant ringere, end jeg havde frygtet. Den får alvorlige konsekvenser for mennesker med psykiske sygdomme, lyder reaktionen fra Ebbe Henningsen, formand for foreningen Bedre Psykiatri.

Aftalen mellem regeringen og regionerne fastslår, at de 150 millioner kroner, som regeringens 2020-aftale afsætter som årlig ekstrabevilling til psykiatrien, skal søges gennem satspuljemidlerne. Det vækker kritik hos Lægeforeningen, som mener finansieringen både er utilstrækkelig og usikker.

- Det er trist, at denne del af sundhedsvæsenet stadig skal spises af med færre penge, og at den ikke kan sikres en tilstrækkelig fast finansiering, lyder det fra formand Mads Koch Hansen.

I forbindelse med 2020-aftalen indskærpede Psykiatrisk Selskab, at det har stor betydning, om ekstrabevillingen er fast eller satspuljefinansieret.

- Satspuljemidlerne er tidsbegrænsede. Det er et grundlæggende løft, vi har brug for, sagde formand Jeanett Bauer.

- Der er behov for en national handlingsplan for psykiatrien, men det virker ærligt talt, som om det har lange udsigter, konstaterer Mads Koch Hansen.

I oppositionen er man bestemt heller ikke begejstret for prioriteringen.

- Det er urimeligt, at en kæmpe patientgruppe fortsat skal leve med så ringe muligheder for behandling, raser SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl.

Han lover to milliarder kroner til "hurtigere og bedre behandling i psykiatrien", hvis partiet kommer til magten."

Som udgangspunkt er vel alle midler der tilføres, af de gode.
Jeg kan bare undre mig over om de dele af psykiatrien, som ikke er egentlig behandlings/hospitalpsykiatri, er blevet helt glemt. Jeg tænker her på bosteder, behandlingssteder i kommunerne og socialpsykiatrien.

I servicelovens §85 står der:

"Kommunen sørger for tilbud om hjælp, støtte eller omsorg samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer."

Det er mit indtryk, at der ikke er nogen tydelige og generelle retningslinier eller standarder, som beskriver hvornår en person er i målgruppen og hvilken hjælp, støtte eller omsorg der følger med for målgruppeborgeren. Så i princippet kan hver enkelt kommune, selv sætte kvalitetsstandarder og bestemme omfanget af hjælp, støtte eller omsorg. Selvfølgelig skal der også her udvises rettidig omhu og ikke "bare bruges løs" af penge. Men nu er der efterhånden skåret så meget ind til benet, at det snart er skåret af.

Så der skal råbes vagt i gevær...

Med slet skjult sarkasme og et skævt smil, kunne man jo selvfølgelig sige, at det da er godt der tilføres midler til hospitalspsykiatrien - for de borgere som ikke længere kan få den fornødne og tilstrækkelige hjælp og støtte i kommunerne, kan meget vel være nødt til at søge til hospitalet.

• Hvordan skal socialpsykiatrien se ud i fremtiden?
• Er tiden med støttekontaktpersoner/bostøtter, udspillet?
• Skal der laves centre, hvor borgere med psykiske udfordringer og/eller sociale problemer kan bestille tid og rette henvendelse?
• Hvordan skal en borger have hjælp/støtte?
• Hvornår er en borger "syg nok"?

Kom med dine bud, tanker og erfaringer...

Psykiatri - hjælp eller død?

I lørdags var jeg med familien på hyggetur i København - så´n bare for at lege turister, være sammen med familien, nyde det gode vejr og den nærmest sydlandske stemning...

Og så der, midt på Strøget, står en ung mand med et skilt!

Og nysgerrig som jeg jo er, spurgte jeg hvad det nu handlede om...

Den venlige unge mand fortalte, at skiltet viste vej til et telt på Højbro Plads, hvor der blev vist dokumentarfilm og var en udstilling "Psykiatri - hjælp eller død". En udstilling arrangeret af Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK).

Dette var hvad MMK bl.a. havde fokus på i det store telt...

Inde i teltet (de 2 nedenstående billeder er herfra),

var en række "båse" med forskellige udtalelser, citater og påstande/dokumentationer fra flere kendte afdøde og nulevende personer, samt en række holdninger om psykiatrien og dens manglende/ødelæggende effekt, sat op på både på plancher og video.

Det var mit indtryk efter at have set udstillingen, at MMK´s generelle holdning til den etablerede og alment kendte og accepterede psykiatri, med dens forskellige måder at behandle på og forholde sig til mennesker med psykiske problemer, var at psykiatrien som vi kender den, har spillet fallit og med al tydelighed har vist sig ikke at kunne bruges - vel nærmest at være skadelig for de som har behov for hjælp af psykisk/sjælelig karakter.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor MMK´s holdninger, men blot henvise til deres hjemmeside, www.mmk.info og så lade læseren selv tage stilling...

Men tankevækkende var det!

Har du set udstillingen?

Kender du MMK?

Hvad mener du om deres tanker og holdninger?

Er det helt hen i vejret eller har de fat i noget?

Er det en gang amerikaniseret hjernevask eller tør MMK blot sige det højt andre tænker?

Del dine tanker og holdninger og lad os få en god dialog og meningsudveksling om psykiatri, måden at behandle på og tanker om hvad der er godt og hvad der er not...

Psykisk syge dør 15-20 år for tidligt

Jeg sad her til aften og surfede lidt på må og få og faldt over nedenstående artikel i Dagens Medicin (forfatter Jonas Gamrath Rasmussen).

Godt nok er det ikke lige en artikel fra idag (fra d. 22/1-10), men alligevel er det da tankevækkende!

Jeg synes du skulle læse den og meget gerne kommentere på den.

Hvad har du selv af erfaringer - hvad er skidt, hvad er godt, hvad er vås og hvad kunne være vejen frem? Ordet er frit...

"Psykisk syge dør 15-20 år for tidligt

Ca. halvdelen af overdødeligheden blandt psykisk syge kan forklares med fysiske sygdomme, viser foreløbige resultater fra en stor, nordisk undersøgelse. Løsningen er at samle psykiatrien og de somatiske sygehuse, mener overlæge

Hvis en gruppe unge mænd i 20’erne får skizofreni, kan de forvente at leve i gennemsnit ca. 20 år kortere end deres jævnaldrende, psykisk raske mænd. Nogle af dem vil begå selvmord, men deres forkortede levetid skyldes først og fremmest, at de har mange flere og mere alvorlige fysiske sygdomme – særligt hjertekar-sygdomme og diabetes.

Det viser de foreløbige resultater fra en stor, nordisk registerundersøgelse af overdødelighed og forventet levetid for forskellige grupper af psykiatriske patienter. Afhængigt af diagnose kan psykisk syge patienter forvente at leve 15-20 år kortere.

Værst ser det ud for skizofrenipatienter, men overdødeligheden findes ved samtlige diagnostiske grupper, påpeger førstefatter Merete Nordentoft. Hun er til daglig overlæge på psykiatrisk center på Bispebjerg Hospital.

»De fysiske sygdomme spiller en betydelig rolle og kan forklare ca. halvdelen af overdødeligheden for de psykisk syge patienter. Der er behov for mere systematiske tilbud og et bedre samarbejde mellem psykiatrien, de somatiske afdelinger og de praktiserende læger,« siger hun.

Undersøgelsen, som endnu ikke er offentliggjort, dokumenterer, at de fysiske risikofaktorer fylder unødvendigt meget i dødsstatistikkerne for denne gruppe patienter. Det mener Henrik Lublin, som er formand for forskningsudvalget under Dansk Psykiatrisk Selskab og centerchef på psykiatrisk center i Glostrup.

»Det er helt uacceptabelt, at denne patientgruppe dør så meget tidligere på grund af fysiske sygdomme. Patienterne er ikke i stand til at gøre noget ved det på egen hånd, og fagfolkene har ikke været påpasselige nok med at monitorere patienterne,« siger Henrik Lublin.

Saml psykiatri og somatik
En af grundene til, at de fysiske sygdomme bliver overset, er, at sundhedsvæsenet er skruet sammen til at tænke psykiske og somatiske lidelser som to helt forskellige ansvarsområder, mener Ulla Bartels, som er overlæge på psykiatrisk skadestue i Risskov.

Hendes arbejdsplads ligger ca. fem km fra den skadestue, hvor alle de somatiske patienter i Århus og omegn kommer. Hun diagnosticerer mange psykiatriske patienter med sukkersyge, hjerteproblemer eller en hjernesvulst og ville ønske, hun kunne sende dem i behandling i næste lokale.

Afstanden gør, at hun må sende svage patienter ud på landevejen og igennem det normale henvisningssystem via de praktiserende læger. Men ofte dukker patienterne ikke op og er ikke i stand til at holde aftaler.

»Vi er nødt til at have mere øje på denne gruppe patienter. Specielt de skizofrene patienter, som har en dårlig kropsopfattelse og svært ved at klage over symptomer. En løsning er at samle psykiatrien og somatikken mere. Der er stadig behov for specialafdelinger i psykiatrien, hvis man f.eks. opretter en fælles skadestue, men til gengæld er vi sikre på, at de får undersøgt hjertet lige så kvalificeret som andre patienter.«

Burde indlægge mere
Hun forklarer, at læger og sygeplejersker på de somatiske sygehuse kan have svært ved at tale med patienterne og ikke tager deres fysiske lidelser alvorligt. Løsningen er mere samarbejde om en gruppe patienter, der er ramt hårdt af, at sundhedsvæsenet i så høj grad er gået over til ambulant behandling, forklarer Ulla Bartels.

»Når de psykiatriske patienter går ambulant til læge eller er på en boinstitution, er det svært at få gennemført de undersøgelser, de har behov for. Man burde indlægge flere for at sikre, at de får behandling, men det er sundhedsvæsenet jo ikke gearet til,« siger hun.

Samarbejdet mellem psykiatrien i Risskov og de somatiske sygehuse i Århus foregår i dag på den måde, at Ulla Bartels eller en kollega bruger et par formiddage hver anden uge på at tilse de psykiatriske patienter, der er indlagt på sygehusene. På samme måde bruger forskellige læger inden for somatikken et par formiddage hver anden uge på skadestuen i Risskov. Der er dog behov for et helt andet målrettet fokus på alle patienterne, hvis man skal bryde den henvisningsbarriere, som er mellem det psykiatriske og det somatiske sundhedsvæsen, mener Ulla Bartels.

Første skridt
Det første lille skridt for at øge opmærksomheden på de psykiatriske patienters fysiske tilstand blev taget i november, hvor psykiaterne mødtes med repræsentanter for de praktiserende læger, kardiologerne og endokrinologerne. Et vigtigt resultat af mødet er, at kvalitetsmålingen af skizofrenibehandling via Det Nationale Indikator Projekt (NIP) fra nytår er blevet udvidet. Afdelingerne bliver nu målt på, om de registrerer, hvor højt patienternes BMI, blodtryk, blodsukker og fedt- og kolesteroltal er. Tidligere er afdelingerne kun blevet målt på, om de undersøger patienterne for fysiske sygdomme.

Henrik Lublin fra Dansk Psykiatrisk Selskabs forskningsudvalg tror, at det også vil komme andre psykiatriske patienter til gode, fordi lægerne begynder at have fokus på området.

»Vi tager her et afgørende skridt, som uundgåeligt kommer til at redde liv. Det bliver et krav fra ledelsen at registrere, og derfor er man mere opmærksom på at intervenere,« siger Henrik Lublin."

Første indlæg på Recoveriets nye blog...

Hermed er RECOVERIETs blog skudt igang...

Tanken er at der her på siden, vil blive lagt

div artikler, tankevækkere, gode historier, emner til debat osv ind der omhandler psykiatri.

Du er velkommen til at kommentere...vi vil blive meget glade for at høre din mening.

Vi håber at dette må blive et godt og inspirerende forum for alle der har interesse i det psykiatriske felt.

Har du selv en blog vil det være super om du vil linke linke til os..

og vi vil gerne høre fra dig der også blogger om psykiatrirelevante emner og linke videre til dig.

Velkommen