Prioritering af ressourcer...

I efterhånden mange år har det offentlige over en bred kam, stået for skud i bestræbelserne på at finde penge til at holde velfærds Danmark kørende. Der er blevet omstruktureret, nedlagt sengepladser, skåret i personalet - såvel det administrative som "de varme hænder", indført lukkedage i daginstitutionerne og meget, meget mere!

I bl.a. Dagbladet Information, kunne man torsdag den 2. juni i år (2011) læse følgende:

"De psykiatriske patienter og deres pårørende er endnu en gang taberne i det økonomiske spil mellem regeringen og regionerne. Sådan lyder kritikken fra flere sider efter torsdagens aftale om den økonomiske ramme for 2012.

- Aftalen er markant ringere, end jeg havde frygtet. Den får alvorlige konsekvenser for mennesker med psykiske sygdomme, lyder reaktionen fra Ebbe Henningsen, formand for foreningen Bedre Psykiatri.

Aftalen mellem regeringen og regionerne fastslår, at de 150 millioner kroner, som regeringens 2020-aftale afsætter som årlig ekstrabevilling til psykiatrien, skal søges gennem satspuljemidlerne. Det vækker kritik hos Lægeforeningen, som mener finansieringen både er utilstrækkelig og usikker.

- Det er trist, at denne del af sundhedsvæsenet stadig skal spises af med færre penge, og at den ikke kan sikres en tilstrækkelig fast finansiering, lyder det fra formand Mads Koch Hansen.

I forbindelse med 2020-aftalen indskærpede Psykiatrisk Selskab, at det har stor betydning, om ekstrabevillingen er fast eller satspuljefinansieret.

- Satspuljemidlerne er tidsbegrænsede. Det er et grundlæggende løft, vi har brug for, sagde formand Jeanett Bauer.

- Der er behov for en national handlingsplan for psykiatrien, men det virker ærligt talt, som om det har lange udsigter, konstaterer Mads Koch Hansen.

I oppositionen er man bestemt heller ikke begejstret for prioriteringen.

- Det er urimeligt, at en kæmpe patientgruppe fortsat skal leve med så ringe muligheder for behandling, raser SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl.

Han lover to milliarder kroner til "hurtigere og bedre behandling i psykiatrien", hvis partiet kommer til magten."

Som udgangspunkt er vel alle midler der tilføres, af de gode.
Jeg kan bare undre mig over om de dele af psykiatrien, som ikke er egentlig behandlings/hospitalpsykiatri, er blevet helt glemt. Jeg tænker her på bosteder, behandlingssteder i kommunerne og socialpsykiatrien.

I servicelovens §85 står der:

"Kommunen sørger for tilbud om hjælp, støtte eller omsorg samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer."

Det er mit indtryk, at der ikke er nogen tydelige og generelle retningslinier eller standarder, som beskriver hvornår en person er i målgruppen og hvilken hjælp, støtte eller omsorg der følger med for målgruppeborgeren. Så i princippet kan hver enkelt kommune, selv sætte kvalitetsstandarder og bestemme omfanget af hjælp, støtte eller omsorg. Selvfølgelig skal der også her udvises rettidig omhu og ikke "bare bruges løs" af penge. Men nu er der efterhånden skåret så meget ind til benet, at det snart er skåret af.

Så der skal råbes vagt i gevær...

Med slet skjult sarkasme og et skævt smil, kunne man jo selvfølgelig sige, at det da er godt der tilføres midler til hospitalspsykiatrien - for de borgere som ikke længere kan få den fornødne og tilstrækkelige hjælp og støtte i kommunerne, kan meget vel være nødt til at søge til hospitalet.

• Hvordan skal socialpsykiatrien se ud i fremtiden?
• Er tiden med støttekontaktpersoner/bostøtter, udspillet?
• Skal der laves centre, hvor borgere med psykiske udfordringer og/eller sociale problemer kan bestille tid og rette henvendelse?
• Hvordan skal en borger have hjælp/støtte?
• Hvornår er en borger "syg nok"?

Kom med dine bud, tanker og erfaringer...