I lørdags var jeg med familien på hyggetur i København - så´n bare for at lege turister, være sammen med familien, nyde det gode vejr og den nærmest sydlandske stemning...
Og så der, midt på Strøget, står en ung mand med et skilt!
Den venlige unge mand fortalte, at skiltet viste vej til et telt på Højbro Plads, hvor der blev vist dokumentarfilm og var en udstilling "Psykiatri - hjælp eller død". En udstilling arrangeret af Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK).
Dette var hvad MMK bl.a. havde fokus på i det store telt...

Inde i teltet (de 2 nedenstående billeder er herfra),
var en række "båse" med forskellige udtalelser, citater og påstande/dokumentationer fra flere kendte afdøde og nulevende personer, samt en række holdninger om psykiatrien og dens manglende/ødelæggende effekt, sat op på både på plancher og video.
Det var mit indtryk efter at have set udstillingen, at MMK´s generelle holdning til den etablerede og alment kendte og accepterede psykiatri, med dens forskellige måder at behandle på og forholde sig til mennesker med psykiske problemer, var at psykiatrien som vi kender den, har spillet fallit og med al tydelighed har vist sig ikke at kunne bruges - vel nærmest at være skadelig for de som har behov for hjælp af psykisk/sjælelig karakter.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor MMK´s holdninger, men blot henvise til deres hjemmeside, www.mmk.info og så lade læseren selv tage stilling...
Men tankevækkende var det!
Har du set udstillingen?
Kender du MMK?
Hvad mener du om deres tanker og holdninger?
Er det helt hen i vejret eller har de fat i noget?
Er det en gang amerikaniseret hjernevask eller tør MMK blot sige det højt andre tænker?
Del dine tanker og holdninger og lad os få en god dialog og meningsudveksling om psykiatri, måden at behandle på og tanker om hvad der er godt og hvad der er not...
Jeg mener ikke at psykiatrien har spillet fallit. Det baserer jeg udelukkende på mine egne erfaringer fra indlæggelser og i Distriktspsyk.
SvarSletJeg mener at forskning har nået et godt skridt videre siden jeg for mere end 20 år siden fik min diagnose. Jeg har indtryk af at man idag gør mere for at få fat i de unge så tidligt som muligt så deres liv får mere kvalitet end hvis man ikke fik ordentlig fat i dem. Dog synes jeg at Folketingets førtidspensionist reform er helt hen i vejret. Jeg håber at den ikke rammer dem som virkelig har brug for deres førtidspension- hvad enten det er fysiske eller psykiske syge.
Ang. MMK- jeg har endnu ikke tjekket deres hjemmeside og jeg ved ikke om jeg vil gøre det for fra omtalen kan jeg forstår at de blankt afviser "systemet" og det kan vi ikke leve med for vi har brug for et sikkerhedsnet. Jeg kan forstå at man stiller sig kritisk- vi ville aldrig opleve dynamik hvis vi ikke var kritiske. Der findes gode og dårlige psykiatere lissom indenfor alle erhverv er der gode og dårlige ledere og medarbejdere. Jeg vedkender at psykiatrien har brug for til stadighed at fornye sig med efteruddannelse, forskning og et bredt syn på patientgrupperinger. Måske psykiaterne skulle være mere socialt- orienterede- altså en lidt bredere perspektiveret uddannelse. Mere terapi fremfor medicin er og har altid, været mit syn. Jeg tror også at standen efterhånden har fået øjnene op for den synsvinkel. det er mit indtryk.
Tak for god omtale men jeg kan ikke klare så meget negativitet- især ikke da jeg er afhængig af "systemet" og behandlerne. Gad vide hvilke alternativer de stiller op. Måske jeg alligevel skulle kigge på deres hjemmeside.
"Anderledes forholder det sig, hvis de produkter, som skal fremmes, ikke er generelt accepteret i befolkningen, eller endnu værre, er stærkt kontroversielle og af mange anset for at være direkte skadelige. Et eksempel på sådanne produkter er psykiatrisk medicin, og især psykiatrisk medicinering af børn diagnosticeret med ADHD."
SvarSletJeg kunne godt li at vide hvad de mener med "generelt ikke accepteret " medicinske produkter?
Jeg synes at MMK griber populært ind i debatten og afviser kategorisk og det syns jeg er sensationspræget og popularistisk.