RECOVERIET som er navnet både på denne blog og på vores hjemmeside (www.recoveriet.dk), henviser til ordet Recovery.
Recovery er ikke en metode eller behandlingsform.
Men hvad er det så?
Den følgende tekst kommer fra Videnscenter for Socialpsykiatri (http://www.socialpsykiatri.dk) og er første indlæg som forsøger at afdække begrebet recovery:
Recovery - at komme sig
Det er vigtigt for alle mennesker at have en følelse af at have indflydelse på sit liv, at man har mulighed for at forbedre og ændre på praktiske, fysiske, sociale og personlige forhold i tilværelsen.
Recovery - eller at komme sig, som det hedder på dansk - er tanken om, at mennesker med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist.
At komme sig er noget mennesker altid har gjort - det er ikke noget nyt, ikke en metode og ikke en tilgang. Det nye er erkendelsen blandt fagfolk i såvel sygehus- som socialpsykiatrien af, at psykiske lidelse ikke er kroniske, men at folk rent faktisk kommer sig. Den erkendelse ændrer ved den måde man tilrettelægger sit arbejde på, og det ændrer på ens menneskesyn. Opgaven for medarbejdere består således i at skabe så gode forudsætninger som muligt for at komme sig - at understøtte recovery-processen.
Måden at definere at komme sig kan lidt groft deles i to:
At komme sig socialt En måde at komme sig på er socialt. Det betyder, at mennesket stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv. Den definition rummer potentialet for, at mennesker selv definerer deres grad af "raskhed". Det drejer sig om ca. 50% af mennesker med diagnoser.
At komme sig helt
Mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det drejer sig om ca. 25%.
Mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det drejer sig om ca. 25%.
En personlig udviklingsproces
Recovery kan altså ses som en personlig udviklingsproces mod at komme sig, hvor målet er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, man bærer med sig. Der er tale om en dybt personlig proces, der er meget forskelligt fra menneske til menneske. Det tager tid at komme sig, og det er individuelt, hvor meget tid det tager.
Recovery-processen kan deles op i fire faser:
1) Stabilisering I: Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse.
2) Reorientering: Udforskning af umiddelbare implikationer i forbindelse med sygdommen og af,
hvordan man kan vende tilbage til et meningsfyldt liv.
3) Reintegration: Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller
4) Stabilisering II: Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet.
Selvom recovery er en personlig proces, der kun kan ske i den sindslidende selv, udfoldes
processen med at komme sig i et socialt rum. Andre mennesker spiller derfor en rolle. Ingen
mennesker kommer sig alene, og recovery kan derfor kun opnås ved ekstern støtte fra sociale relationer eller professionel hjælp.
2) Reorientering: Udforskning af umiddelbare implikationer i forbindelse med sygdommen og af,
hvordan man kan vende tilbage til et meningsfyldt liv.
3) Reintegration: Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller
4) Stabilisering II: Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet.
Selvom recovery er en personlig proces, der kun kan ske i den sindslidende selv, udfoldes
processen med at komme sig i et socialt rum. Andre mennesker spiller derfor en rolle. Ingen
mennesker kommer sig alene, og recovery kan derfor kun opnås ved ekstern støtte fra sociale relationer eller professionel hjælp.
